Produktion og levering
Vi har intet lager af færdige varer. Hvert produkt bliver først klippet og syet på vores egen systue, når du har bestilt det, og sendes direkte derfra. Her kan du se, hvad det betyder for leveringstiden, og hvordan din ordre kommer frem.
Egen systue
Alle vores produkter bliver skræddersyet af vores syersker på vores egen systue. Dit produkt bliver først produceret, når du bestiller det, efter dine mål.
Kvalitetskontrol
Stof og skum kontrolleres ved ankomst på systuen. Når stoffet klippes, bliver det gennemgået igen, så fejl i stoffet ikke ender i et færdigt produkt. Når produktet er færdigsyet, gennemgår det en sidste kontrol af både stof og syning.
Leveringstid
Leveringstiden er normalt:
| Bordtekstiler | 3–10 hverdage |
| Altansejl | 4–8 hverdage for stofnumre, der begynder med M eller G 12–20 hverdage for stofnumre, der begynder med A |
| Hynder | 3–20 hverdage |
Inden for 1 hverdag efter bestillingen får du normalt besked om den forventede leveringsdato.
Fragt
Vi sender med GLS eller FedEx. Større skumprodukter og hynder sendes til en anden fragtpris end almindelige pakker.
Fragtprisen for din ordre vises i kurven, inden du bestiller.
Følg din ordre
Når ordren er afsendt, modtager du en mail med et trackingnummer, så du kan følge pakken. Sendes den med GLS, kan du vælge levering i pakkeshop, på adressen eller på en ny dato. Se mere under ofte stillede spørgsmål.
Spørgsmål til en ordre, der er undervejs? Kontakt os, så hjælper vi dig.